Fra venstre: Bluebee, Buffy, Buddy, Balou, Louie, Angel og Biscuit.

søndag den 28. juni 2009

Landsholdsudtagelse VM 2009

Så kom den længe ventede weekend, hvor AG landsholdet, som skal repræsentere Danmark ved VM i Østrig, skulle udtages. Både Angel og Djinii var med lørdagen, hvor der var træning.

Angel har jo her efter sin løbetid været igennem den traditionelle periode, hvor det at arbejde herunder at løbe agility ikke har stået øverst på hendes liste. Men trods dette så var det vores oplevelse, at hun efterhånden var ved at komme op i gear igen, ikke mindst da hun løb nogle fine løb ved Hillerød Hundevenners stævne i sidste weekend. Ved lørdagens træning gik det dog ikke helt som forventet, hvor hun i sidste løb valgte at snige sig under springene i en kombination. Også her til morgen kunne man se tegn på, at der var noget i vejen. Angel var derfor ikke med til dagens udtagelsesløb, men i stedet en tur hos Lone, hvor hun blev rettet både i nakke, skulder, ryg og bækken. Nu venter et par dage i ro, og så går det forhåbentlig fremad igen.

Til gengæld gik det godt for Djinii ved dagens udtagelsesløb, hvor hun løb 2 fejlfrie løb, men også måtte indkassere en disk i det sidste - hvor hun fik for meget fart på til at dreje ind og springe over det rigtige spring. Men trods dette, så rakte det til en reserveplads til det store hold.
...

onsdag den 17. juni 2009

Buffy hos kiropraktor

I går var Buffy til kontrol hos Malene, som er både dyrlæge og kiropraktor. Jeg frygtede, at der sad en del i nakken, da Buffy's hoved jo havde siddet en i noget mærkelig vinkel efter sammenstøddet med Nala. Men der var intet i nakken. Der var til gengæld noget galt i selve ryggen, i overgangen mellem bryst- og lændehvirvlerne, hvor et par torntappe sad skævt. Malene rettede Buffy's ryg og vi har fået en lille øvelse med hjem, som vi skal arbejde med i de kommende 2 uger - indtil Buffy skal til check igen.

Alt tyder på, at Buffy skal løbe agility igen, men indtil videre er træningen sat til et minimum, da hun skal helt over sin hjernerystelse. Nu håber jeg på, at hun bliver klar til Jutlandia Cup - jeg vil godt nok være ked af, hvis jeg også skal afmelde hende her.
...

mandag den 8. juni 2009

Buffy virker ok igen

Efter en nats søvn så virker Buffy ok igen. Under den korte morgenluftetur var der både overskud til at hoppe (Buffy's kendetegn) og skælde naboens lånehund ud. Det er utrolig så glad man pludselig kan blive for sådan en reaktion.

I eftermiddags var hun ude på en lidt længere tur, og heller ikke her var der spor af gårdsdagens oplevelse. Alt tyder på, at hun bliver ok igen. Nu bliver udfordringen at holde hende i ro, således at vi ikke fremprovokere en reaktion, så måske ligger og lurer. Men allerede nu er det svært at holde den unge dame i ro i buret - men der er min. 2 dage tilbage her.
...

søndag den 7. juni 2009

Jeg troede, at Buffy var død !

Dagens aftentur endte med en akut tur til vagtdyrlægen, da Nala i sin glæde over at se Buffy og Bluebee kom drønende i fuld fart direkte imod dem. Nala havde for meget fart på, forsøget at bremse - uden held, og endte med at forsøge at springe over Buffy. I springet ramte Nala Buffy med bagbenene. Buffy røg direkte til jorden med hovedet i en fuldstændig vanvittig vinkel skråt bagud - hun lå bare på jorden helt livløs med tomme åbne øjne.

Turen hjem ved jeg ikke helt hvordan gik - jeg var totalt i panik, da jeg var sikker på, at jeg havde mistet Buffy. Efter et par minutter (plus minus - min tidsfornemmelse forsvant) kan jeg se, at der er små trækninger ved hendes mundvige. Buffy begynder at smaske og savle - hovedet sidder fortsat i denne mærkelige vinkel. Et er at konstatere, at hunden er i live, men på daværende tidspunkt kunne jeg slet ikke glæde mig over det, da hun fortsat var langt væk.

Ind i bilen og afsted til vagtdyrlægen - mens jeg sad i bilen med Buffy havde Poul "talt" med et antal telefonsvarere inden han fik fat i en dyrlæge. Nærmeste dyrlæge var i Fredensborg.

På vejen i bilen kommer Buffy mere og mere til sig selv - efter en periode kan hun også dreje hovedet, og der kommer lidt liv i øjnene. Liv er måske så meget sagt, men de er ikke længere helt tomme. Jeg forsøger forsigtigt at rører hendes forpoter, men kan bare konstatere, at de hænger slapt ned. Men for hvert minut kommer der mere og mere liv og bevægelse i hende. Jeg tør dårligt tro på, at det måske slet ikke er så slemt, som det indledningsvis så ud. Men jeg kan endnu ikke slippe tanken om, at det her kan betyde afslutningen på Buffy's korte liv.

Da vi kom til dyrlægen, var Buffy i stand til at stå på egne ben - ikke overbevisende, men hun kunne stå. Dyrlægen checkede Buffy og mærkede hende igennem, og kunne konstatere, at der ikke var brækket noget, var noget øm over ryggen, havde et mærke på den ene side af hovedet, som kunne indikere, at det var her, hun var blevet ramt af Nala. "Dommen " lød på en hjernerystelse, så de næste dage skal Buffy forholde sig i ro.

Vagtdyrlægen var i øvrigt den samme, som i sin tid bragte Buffy til verden.

Nu er vi hjemme igen, en forskrækkelse "rigere" - men med en Buffy, som efter dyrlægen umiddelbare vurdering vil være klar til at løbe agility igen her om et par uger. Jeg ser frem til, at Buffy igen er på højkant, og glæder mig utrolig over, at det ikke gik så galt, som jeg først troede.
...

lørdag den 6. juni 2009

Hvilken skovtur ...

Hvis Nala kunne tale, ville hun helt sikkert fortælle om alle de traumatisk oplevelse, som hun blev udsat for ved dagens skovtur. Men det var heller ikke en helt almindelig skovtur, men "en tur" gennem DKK mentalbeskrivelse. På turen mødte Nala bl.a. en kedeldragt, som pludselig strøj til vejrs i et træ, raslende kæder og ikke mindst to spøgelser, som pludselig kom vandrende imod os.
Nala tog det mere eller mindre i stiv arm - dog var de der spøgelser lige ved at være for meget for hende. Men hvad lavede de dog også i Grib skov en dejlig solskinsdag ???

Vi kan berolige med, at Nala har overlevet, men det har åbenbart været en hård tur, da hun har sovet lige siden.
...