Fra venstre: Bluebee, Buffy, Buddy, Balou, Louie, Angel og Biscuit.

søndag den 8. maj 2011

DKAGCH, DKSPCH, SE Ag(hopp)Ch

Nala kan i dag prale af 2 nye titler, nemlig DKSPCH og SE Ag(hopp)Ch, da hun vandt SP 3 ved DKK stævne i Hillerød. DKAGCH titlen tog hun sidste lørdag ved VeH stævne i Albertslund, hvor hun blev nr. 2 i AG 3 - slået af mor Simic. Det svenske cert har ligget og ventet på den danske spring championat titel siden MyDog i januar i Göteborg.


Her overrækker Ulla præmiekort, cert og pokalen, som er det synlige bevis på Nalle's SP titel. Efterfølgende blev der inviteret til champagne og chips, som traditionen byder. Her ses en del af dagens gæster.


Og her kan I se Nala og Poul's vinderløb:


Gad vide hvad deres næste mål er ???  Men jeg er helt sikker på, at der engang i fremtiden er et ønske om endnu et par championater og gerne også en VM titel.

... 


fredag den 6. maj 2011

Angel er skadet

Det, der bare ikke må ske, når man tilmelder sin hund til agility landsholdet er, at den bliver skadet. Ved sidste weekends løb i Vestegnen følte jeg ikke, at Angel løb rigtig til. Men jeg kuinne ikke rigtig finde ud af hvorfor. I løbet af dagen fik jeg en fornemmelse af, at hun haltede lidt. Men det var ikke noget, som jeg kunne fremprovokere, når jeg gik/løb frem og tilbage med hende. Som dagen skred frem fik jeg en tydelig fornemmelse af, at hun ikke var helt rengående, hvorfor jeg trak hende fra lørdagens sidste løb. Søndag var vi ikke tilmeldt, da vi skulle til niecens konfirmation - det skal jo også passes.

I onsdags var Angel en tur hos kiropraktoren, som - jeg vil næsten sige desværre - ikke fandt noget. Angel blev rettet en lille smule, men det var nævneværdigt - og ikke det, som kunne have generet hende under weekendens løb. Men Malene fandt dog, at Angel havde en øm højre albue uden en påviselig grund. Angel er efterfølgende sat på smertestillende, og skal derfor ikke løbe i Hillerød. Det er bare rigtig øv, men jeg vil hellere skåne hende nu, fremfor at gøre skaden værre.

Nu håber jeg bare, at disse dage er givet godt ud, således at hun er klar igen til Hvalsø.

...

torsdag den 5. maj 2011

Callie 1 år

Det er svært at forstå, at der allerede er gået 1 år side jeg begav mig hjem fra dyrlægen med en total groggy Angel og en papkasse med en hundehvalp. Men den er god nok, Callie har fødselsdag i dag, og hun bliver 1 år.


Det var egentlig ikke meningen, at Calle skulle blive hos os - MEN hun er bare så speciel, at jeg var nødt til at beholde hende. Poul har ikke altid været lige enig i min beslutning, men det sker, at Calle kan lokke et smil frem på hans læber. Ja, det sker faktisk hver morgen, hvor det første Callie - efter at jeg lukker hende ud af buret - er at sige godmorgen til ham. Sige godmorgen til mig - det har hun bestemt ikke tid til.

Nu håber jeg bare, at jeg kan få ordentlig gang i hendes agility træning, således at Calle inden for det næste år bliver klar til at debutere på agilitybanen. Indtil videre skal der dog arbejdes noget med hendes stress, da den lille hjerne koger lidt over, når hun hører en anden hund i en tunnel.


Her holder Callie øje med Buffy, som står på den anden side af busken.

Fødselsdagen har Callie fejret med mor Angel, moster Buffy og mormor Bluebee - og et par venner mere, bl.a. med leg i haven.

...

torsdag den 28. april 2011

Bluebee 12 år


I går fejrede Bluebee sin 12 års fødselsdag. Bluebee er trods alderen stadig i fuld vigør - dog bliver trapper og spring bliver nu taget med et lille tilløb, men ellers er der ikke noget, der umiddelbart viser, at hun er blevet et år ældre. Præsenterer vi hende for en agilitybane, en kat eller andet, som kræver hastighed, så er hun klar - man kan altid sove lidt ekstra bagefter ;-)

...

søndag den 17. april 2011

Agility kursus

I dag har Angel og jeg været på kursus med Poul, da vi hoppede med på et opfølgningskursus i KAF-regi. Og det var jo en dejlig dag at vælge, at tage på kursus. Vi har nydt solen og forårsvejret, når vi ikke var på.
Angel er en superhund at træne med, hun gør, hvad man be'r hende om, og hvis man ellers er rimelig tydelig i sin handling, så tager hun sjændent initiativer på egen hånd - men hvis signalerne ikke er tydelige, så tager hun gerne et initiativ og står efterfølgende med en selvsikker mine, der på ingen måde indikere, at hun mener, at hun har gjort noget galt.

Angle var ikke alene på kurset idag - jeg havde taget terroristen med, så vi kunne træne lidt i pauserne. MEN et er, at Callie er koncentreret og "på", når man træner alene med hende, men når der er andre hunde i nærheden - og ikke mindst en agility bane, så er der ikke ro i den lille hund til at koncentrere sig, og hun er bare nødt til at være med midt på agilitybanen. Jeg kan bestemt ikke klage over, at hun ikke er tændt på agility - men der skal vist arbejdes lidt med at holde kontakten, når vi kommer til banen og indtil vi kommer godt i gang med at træne. Når vi først er igang, så går det fint med at holde kontakten og ikke mindst Callie's interesse ved det, som vi laver sammen.
Så nu ved jeg, hvad jeg kan bruge en del af min påskeferie på.
...

torsdag den 7. april 2011

Cassie og Callie ...

Patienten har det godt - ja faktisk har Cassie vist helt glemt, at hun er patient i øjeblikket. Dagen efter operationen var hun frisk igen, hvilket betød, at hun gerne ville lege med sin bold i haven, og da vi ikke ville det, så nuppede hun bare snoren. Det er heller ikke lige i hendes ånd, at hun skal bæres op og ned ad trappen til 1. sal - hvorfor når hun kan gå selv.

Billedet her er taget mandag eftermiddag.

Og så vil jeg gerne præsentere terroristen Callie - en lille sheltie med et fantastisk gå på mod og ikke mindst mod på livet. Callie kender kun en hastighed, og det er max. Alt foregår i løb og ledsaget af bjæf eller flere. Men skal der arbejdes, så er der fuld koncentration, så er hun helt stille og klar til at arbejde med en.



 En pind kan man altid kæmpe lidt med.


 Mor og datter - Angel og Callie




Angel markerer sig !!!

Det hænder (ret ofte), at de andre får nok af hende, og så skal hun lige sættes på plads. Callie er en stor hund i en lille krop. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se, hvad det egentlig er, at hun ser i spejlet.
...

søndag den 3. april 2011

Vi må prøve noget nyt ...

Nu, hvor jeg skal til at lægge et nyt indlæg på bloggen, blev jeg bevidst om, at et gennemgående tema på denne blog er besøg ved dyrlægen - og det er faktisk også anledeningen idag. Men i dag var det ikke med en af de blå, men med min "gamle" border Cassie på 11 år.

Fredag kom vi hjem til, at en af hundene havde tisset på vores måtte i stuen. Da der ikke umiddelbart sad et visitkort på, så kunne vi kun gætte på, hvem, som havde gjort det. I går var der så ingen problemer, men her til morgen stod vi op til, at der var en, som havde tisset på gulvet i badeværelset. Og efter morgenturen, så var gættet, at det var Cassie, som nok stod bag disse "uheld" - men det var kun et gæt. Cassie's temperatur blev checket, 37,5, hvilket ikke er alarmerende. Trods dette, valgte jeg at tage Cassie med mig i dag, så jeg kunne luft hende med kort mellemrum, og dermed sørge for, at hun ikke skulle tvinges til at tisse på gulvet, hvis det var, at hun af en eller anden årsag ikke kunne holde sig. Dagene igennem drak hun meget, og tissede tilsvarende meget. Her i eftermiddag valgte jeg så at kontakte vagtdyrlægen og luftede mine fornemmelser af, at der måske var noget galt med hende.

Vi fik en tid kl. 1630, og det tog kun kort tid og en scanning at konstatere, at der var tale om en forstørret livmoder, og nu var der også stødt feber til. Cassie blev hos dyrlægen, og aftalen var, at livmoderen skulle fjernes. Det blev lange 2 timer før jeg hørte fra dyrlægen igen. Nu var det overstået, og som jeg fik at vide - det var godt, at du kom med hende, for livmoderen var meget forstørret, og det var tvivlsomt om operationen kunne have ventet til i morgen.

Cassie er nu hjemme igen, og foråbentlig er hun frisk igen om et par dage. Men jeg spørger igen og igen mig selv om, hvad det var, der fik mig til at kontakte dyrlægen her i eftermiddag. Det var nemlig på ingen måde en hund, som var tydelig syg - men det var nok mest en fornemmelse af, at det ikke var helt, som det skulle være.

Men nu må det være slut med dyrlægehistorier her på bloggen, som overskriften indikere - Vi må prøve noget nyt. Og det vil jeg så forsøge. Jeg tror, at jeg vil starte med at tage et par nye billeder af Callie i morgen, så I kan se, hvordan terroristen har udviklet sig.
...