The Charmed Ones'

Angel 8 år

2012-01-25T23:12:00.003+01:00

Som tiden dog går ..... Godt nok føler jeg, at Angel har været hos os længe, men at det nu er 8 år siden, at hun blev født i bilen på vej til dyrlægen - det er ikke til at fatte.

Angel lever til fulde op til betegnelsen en familie hund - i hvert fald når man kigger tilbage på hendes agility karrierer. Jeg startede op med Angel og løb hende i klasse 3 og tog det første agility cert. Herefter overtog Rasmus hende og tog endnu et agility cert, og de 3 spring certer, der gav hende titlen DKSPCH. Så fik jeg Angel tilbage - og sammen tog vi nu det sidste agility cert, og dermed titlen DKAGCH. Nu var det tid til at forsøge at komme på landsholdet - ny fører igen igen. Denne gang var det Poul, som løb med hende. De kvalificerede til landsholdet det blev til en plads både til VM og NM - dog kun reserve til VM.

Nu er Angel igen tilbage som "min" agility hund, og vi starter agility året 2012 med et stævne i Norge.

Også et stort tillykke til kuldbror Louie.
...

På familiebesøg

2012-01-15T10:20:00.003+01:00

Callie burde jo nok have været med, da vi i går satte kursen sydover for at kigge, nusse og blive tygget i af Soffy's hvalpe - som jo ligesom Callie er Carson hvalpe.
Fordelen ved at hilse på sådan et kuld som Soffy's er, at de alle er solgt/skal blive boende hjemme - og så er de den "forkerte" farve. Men det betyder jo bestemt ikke, at man ikke kan begejstres og ønske, at det var en selv, som skulle have en af dem. De tre hvalpe er utrolig ens, og det er dejligt, når man har oplevet et sådan kuld, at man faktisk har svært ved at fortælle, hvilken en af hvalpene, som er ens favorit. De er så ens, er med på leg, hygge .... ja, der er egentilg ikek noget, hvor man kan sige, at den ene kan og den anden ikke kan. Men skal jeg endelig vælge en af dem, så var jeg lidt vild med Snip - om det var fordi han var den, som tyggede mest i mine fingre eller ??? det ved jeg ikke.

Her ses de i et af deres mere rolig øjeblikke - desværre var det for mørkt at tage video af dem, da de gik amok i haven lidt senere.

Glæder mig til at følge dem videre i livet - og her er jeg sikker på, at vi får mulighed for at følge Sandy. Og mon ikke, at der også bliver mulighed for at høre om de andres bedrifter - og se dem engang imellem ??? Det er jeg helt sikker på.

Hvilken af hvalpene det her er, det kan jeg ikke afgøre - men skøn er den !!!

Og til Hanne og Allan - tak for en dejlig eftermiddag og aften.
...

Året 2011 og målene for 2012

2012-01-01T17:38:00.000+01:00

Godt nytår til jer alle !!!

Her på årets første dag er det vel passende at kigge lidttilbage – og så selvfølgelig frem.

Året 2011 har været et år med mange oplevelser oghundeaktiviteter.

Stjernen over dem alle – Nalle – har i årets løb erhvervetsig 4 nye titler, da hun nu er både dansk og svensk spring og agility champion.Til Dania Cup formåede Poul trods arbejdet som stævneleder, at kvalificere Nalatil finalen og efterfølgende løbe hende ind på en 3. plads i finalen. Et drejved det næstsidste spring kostede meget tid, og dermed formodentlig også enbedre placering. Nala var i år del af det danske agility landshold, og vardermed både med i Finland til NM og i Frankrig til VM, hvor hun til NM var medtil at vinde bronze til det store hold sammen med mor Simic. Ved Border Collie Classics kvalificerede Nalatil finalen. Ved DM kunne hun føje titlen Danmarksmester for hold, da holdet BorderTreasure Family vandt – det var sammen med mor Simic, søster Queenie og papbrorCatch. Og i DKK konkurrencerne Årets Agility Hund og Årets All-round Hund, derblev Nala nr. 2 i begge konkurrencer. Såalt i alt kan vi vist kun konkludere, at den lille dame gør det ret godt.

Målet for næste år er: Kvalifikation til landsholdet og medtil både NM og VM. Vinde både Individuelt DM og hold DM. Og der er også etønske om et par nye titler: International agility Champion og Nordisk AgilityChampion. Og i forbindelse med DKK konkurrencerne Årets Agility hund og ÅretAll-round hund, er målet at vinde disse.

Der er vist kun et at sige – de vil være at finde ved en delstævner både i ind- og udland i 2012.

Djinii’s løb har o 2011 været præget af, at hun blivernedprioriteret i forhold til Nala. Djinii’s bedste resultat var, at hunvar med på det vindende hold i konkurrencen DKK Årets Agility Hold. Og vi skalikke glemme, at hun kvalificerede til at deltage i Belgier VM, hvor de dog varnødt til at melde fra, da datteren havde valgt denne weekend til sit bryllup.

Målet for Djinii næste år – at de skal have det sjovtsammen, og løbe nogle gode løb. Om det bliver som senior eller i klasse 3, vilde kommende måneder vise. Hvis hun er klar til klasse 3, så er ønsket atkvalificere hende til det individuelle DM.

Angel har også løbet godt i år – dog ikke så godt, at hunkvalificerede til landsholdet, men det skyldes blandt andet at hun havde enskadesperiode tidligt på sæsonen, og dermed ikke var rigtig fit, da der delsskulle samles placeringer ved div. stævner, dels da der var den sidsteudtagelse. Men hun var da med på holdet, som blev Årets hold i DKK, og del afSmølferne, som blev nr. 2 ved DM. Ingen skam at blive nr. 2, når vinderholdetvar de små landsholdsekvipager.

Buffy har været meget svingende i sine løb i år – ikke nogetrigtig godt, men egentlig heller ikke noget rigtig skidt. Det er lige ved ognæsten. Der mangler altid lige det sidste. De seneste måneders træning medhende har gjort, at jeg nu er endnu mere i tvivl, om jeg bare skal agilitypensionere hende. Nu får hun et par måneders pause, og så må vi se, hvad dersker, når græsset igen bliver grønt.

Callie er mit lille nyt håb. Vores træning har ikke været såmålrettet, som den burde, hvorfor hun endnu ikke er klar til at debutere - mendet skal nok komme. Callie er en sjov lille hund, som har et kæmpe ego og ikkegår af vejen for noget. Kan jeg lære at styre hende, så har jeg mange godestævner forude.

Årets mål for de små blå – tja …. det har jeg endnu ikkebesluttet mig til. Jeg overvejer stadig. Men et er sikkert, at Callie selvfølgelig skal have sin stævnedebuti 2012.

...

DKAGCH, DKSPCH, SE Ag(hopp)Ch

2011-05-08T22:43:00.000+02:00

Nala kan i dag prale af 2 nye titler, nemlig DKSPCH og SE Ag(hopp)Ch, da hun vandt SP 3 ved DKK stævne i Hillerød. DKAGCH titlen tog hun sidste lørdag ved VeH stævne i Albertslund, hvor hun blev nr. 2 i AG 3 - slået af mor Simic. Det svenske cert har ligget og ventet på den danske spring championat titel siden MyDog i januar i Göteborg.

Her overrækker Ulla præmiekort, cert og pokalen, som er det synlige bevis på Nalle's SP titel. Efterfølgende blev der inviteret til champagne og chips, som traditionen byder. Her ses en del af dagens gæster.

Og her kan I se Nala og Poul's vinderløb:

Gad vide hvad deres næste mål er ??? Men jeg er helt sikker på, at der engang i fremtiden er et ønske om endnu et par championater og gerne også en VM titel.

...

Angel er skadet

2011-05-06T22:12:00.000+02:00

Det, der bare ikke må ske, når man tilmelder sin hund til agility landsholdet er, at den bliver skadet. Ved sidste weekends løb i Vestegnen følte jeg ikke, at Angel løb rigtig til. Men jeg kuinne ikke rigtig finde ud af hvorfor. I løbet af dagen fik jeg en fornemmelse af, at hun haltede lidt. Men det var ikke noget, som jeg kunne fremprovokere, når jeg gik/løb frem og tilbage med hende. Som dagen skred frem fik jeg en tydelig fornemmelse af, at hun ikke var helt rengående, hvorfor jeg trak hende fra lørdagens sidste løb. Søndag var vi ikke tilmeldt, da vi skulle til niecens konfirmation - det skal jo også passes.

I onsdags var Angel en tur hos kiropraktoren, som - jeg vil næsten sige desværre - ikke fandt noget. Angel blev rettet en lille smule, men det var nævneværdigt - og ikke det, som kunne have generet hende under weekendens løb. Men Malene fandt dog, at Angel havde en øm højre albue uden en påviselig grund. Angel er efterfølgende sat på smertestillende, og skal derfor ikke løbe i Hillerød. Det er bare rigtig øv, men jeg vil hellere skåne hende nu, fremfor at gøre skaden værre.

Nu håber jeg bare, at disse dage er givet godt ud, således at hun er klar igen til Hvalsø.

...

Callie 1 år

2011-05-05T22:24:00.000+02:00

Det er svært at forstå, at der allerede er gået 1 år side jeg begav mig hjem fra dyrlægen med en total groggy Angel og en papkasse med en hundehvalp. Men den er god nok, Callie har fødselsdag i dag, og hun bliver 1 år.

Det var egentlig ikke meningen, at Calle skulle blive hos os - MEN hun er bare så speciel, at jeg var nødt til at beholde hende. Poul har ikke altid været lige enig i min beslutning, men det sker, at Calle kan lokke et smil frem på hans læber. Ja, det sker faktisk hver morgen, hvor det første Callie - efter at jeg lukker hende ud af buret - er at sige godmorgen til ham. Sige godmorgen til mig - det har hun bestemt ikke tid til.

Nu håber jeg bare, at jeg kan få ordentlig gang i hendes agility træning, således at Calle inden for det næste år bliver klar til at debutere på agilitybanen. Indtil videre skal der dog arbejdes noget med hendes stress, da den lille hjerne koger lidt over, når hun hører en anden hund i en tunnel.

Her holder Callie øje med Buffy, som står på den anden side af busken.

Fødselsdagen har Callie fejret med mor Angel, moster Buffy og mormor Bluebee - og et par venner mere, bl.a. med leg i haven.

...

Bluebee 12 år

2011-04-28T21:00:00.001+02:00

I går fejrede Bluebee sin 12 års fødselsdag. Bluebee er trods alderen stadig i fuld vigør - dog bliver trapper og spring bliver nu taget med et lille tilløb, men ellers er der ikke noget, der umiddelbart viser, at hun er blevet et år ældre. Præsenterer vi hende for en agilitybane, en kat eller andet, som kræver hastighed, så er hun klar - man kan altid sove lidt ekstra bagefter ;-)

...

Agility kursus

2011-04-17T19:57:00.000+02:00

I dag har Angel og jeg været på kursus med Poul, da vi hoppede med på et opfølgningskursus i KAF-regi. Og det var jo en dejlig dag at vælge, at tage på kursus. Vi har nydt solen og forårsvejret, når vi ikke var på.
Angel er en superhund at træne med, hun gør, hvad man be'r hende om, og hvis man ellers er rimelig tydelig i sin handling, så tager hun sjændent initiativer på egen hånd - men hvis signalerne ikke er tydelige, så tager hun gerne et initiativ og står efterfølgende med en selvsikker mine, der på ingen måde indikere, at hun mener, at hun har gjort noget galt.

Angle var ikke alene på kurset idag - jeg havde taget terroristen med, så vi kunne træne lidt i pauserne. MEN et er, at Callie er koncentreret og "på", når man træner alene med hende, men når der er andre hunde i nærheden - og ikke mindst en agility bane, så er der ikke ro i den lille hund til at koncentrere sig, og hun er bare nødt til at være med midt på agilitybanen. Jeg kan bestemt ikke klage over, at hun ikke er tændt på agility - men der skal vist arbejdes lidt med at holde kontakten, når vi kommer til banen og indtil vi kommer godt i gang med at træne. Når vi først er igang, så går det fint med at holde kontakten og ikke mindst Callie's interesse ved det, som vi laver sammen.
Så nu ved jeg, hvad jeg kan bruge en del af min påskeferie på.
...

Cassie og Callie ...

2011-04-07T22:56:00.000+02:00

Patienten har det godt - ja faktisk har Cassie vist helt glemt, at hun er patient i øjeblikket. Dagen efter operationen var hun frisk igen, hvilket betød, at hun gerne ville lege med sin bold i haven, og da vi ikke ville det, så nuppede hun bare snoren. Det er heller ikke lige i hendes ånd, at hun skal bæres op og ned ad trappen til 1. sal - hvorfor når hun kan gå selv.

Billedet her er taget mandag eftermiddag.

Og så vil jeg gerne præsentere terroristen Callie - en lille sheltie med et fantastisk gå på mod og ikke mindst mod på livet. Callie kender kun en hastighed, og det er max. Alt foregår i løb og ledsaget af bjæf eller flere. Men skal der arbejdes, så er der fuld koncentration, så er hun helt stille og klar til at arbejde med en.

En pind kan man altid kæmpe lidt med.

Mor og datter - Angel og Callie

Angel markerer sig !!!

Det hænder (ret ofte), at de andre får nok af hende, og så skal hun lige sættes på plads. Callie er en stor hund i en lille krop. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se, hvad det egentlig er, at hun ser i spejlet.

...

Vi må prøve noget nyt ...

2011-04-03T21:31:00.000+02:00

Nu, hvor jeg skal til at lægge et nyt indlæg på bloggen, blev jeg bevidst om, at et gennemgående tema på denne blog er besøg ved dyrlægen - og det er faktisk også anledeningen idag. Men i dag var det ikke med en af de blå, men med min "gamle" border Cassie på 11 år.

Fredag kom vi hjem til, at en af hundene havde tisset på vores måtte i stuen. Da der ikke umiddelbart sad et visitkort på, så kunne vi kun gætte på, hvem, som havde gjort det. I går var der så ingen problemer, men her til morgen stod vi op til, at der var en, som havde tisset på gulvet i badeværelset. Og efter morgenturen, så var gættet, at det var Cassie, som nok stod bag disse "uheld" - men det var kun et gæt. Cassie's temperatur blev checket, 37,5, hvilket ikke er alarmerende. Trods dette, valgte jeg at tage Cassie med mig i dag, så jeg kunne luft hende med kort mellemrum, og dermed sørge for, at hun ikke skulle tvinges til at tisse på gulvet, hvis det var, at hun af en eller anden årsag ikke kunne holde sig. Dagene igennem drak hun meget, og tissede tilsvarende meget. Her i eftermiddag valgte jeg så at kontakte vagtdyrlægen og luftede mine fornemmelser af, at der måske var noget galt med hende.

Vi fik en tid kl. 1630, og det tog kun kort tid og en scanning at konstatere, at der var tale om en forstørret livmoder, og nu var der også stødt feber til. Cassie blev hos dyrlægen, og aftalen var, at livmoderen skulle fjernes. Det blev lange 2 timer før jeg hørte fra dyrlægen igen. Nu var det overstået, og som jeg fik at vide - det var godt, at du kom med hende, for livmoderen var meget forstørret, og det var tvivlsomt om operationen kunne have ventet til i morgen.

Cassie er nu hjemme igen, og foråbentlig er hun frisk igen om et par dage. Men jeg spørger igen og igen mig selv om, hvad det var, der fik mig til at kontakte dyrlægen her i eftermiddag. Det var nemlig på ingen måde en hund, som var tydelig syg - men det var nok mest en fornemmelse af, at det ikke var helt, som det skulle være.

Men nu må det være slut med dyrlægehistorier her på bloggen, som overskriften indikere - Vi må prøve noget nyt. Og det vil jeg så forsøge. Jeg tror, at jeg vil starte med at tage et par nye billeder af Callie i morgen, så I kan se, hvordan terroristen har udviklet sig.
...

Dyrlægen igen igen

2010-12-13T21:51:00.000+01:00

Så kom dagen, hvor Callie igen skulle hilse på sin ven dyrlægen. Ok - ven og ven det er vist så meget sagt. Et er sikkert, hun er ikke ligefrem vild med ham, men finder sig i, at han skal pille ved hende.
Der blev fjernet sting fra de to små sår - eller retter de der var tilbage, da Callie har givet en pote med og havde allerede fjernet to af dem. Stingene fra det store sår blev fjernet, og det ser umiddelbart pænt ud. Ja, nu må vi acceptere, at skulle se på en sheltie med en stor bar plet og 4 mindre. Men hvis det er det, vi skal leve med i den kommende tid, så er det vist meget heldigt sluppet. Jeg tænker stadig på den livløse sheltie, som jeg bar ind den fredag morgen, og ved udemærket hvor galt det kunne være gået.

Umiddelbart er der ingen tegn på, at Callie nu er hverken bange for store hunde - eller har fået respekt for dem efter denne episode. MEN jeg må også erkende, at jeg ikke ligefrem opsøger dem for at undersøge hendes reaktioner. Pt. er det vist nærmere mig, som har problemer med fremmede hunde. Jeg kan mærke, at jeg bliver utryg, hvis jeg hører, at genboens rottweiler er i haven, når jeg er på vej ud og lufte. Jeg skal lige sikre mig, at han ikke kan komme ud.
Og her i eftermiddags så lykkedes det mig, at blive bange for en stor (glad) golden retriever, da den kom løbende i fuld fart direkte mod mig, da jeg kom gående med Callie og Buffy. Ejeren kaldte, men vi var åbenbart mere spændende, for den fortsatte mod os - og ejeren virkede desværre ligeglad. Så jeg hankede op i Callie og forsøgte at stoppe den fremmede hunds fremløb mod os. Herefter valgte jeg at gå den modsatte vej, og efter et stykke tid, så opgav den at følge efter os.
Det er godt nok øv, at jeg skal til at være bange og utryg, når jeg går tur med de små - fornufter siger mig jo, at de er hverken mere eller mindre farlig end de var for 10 dage side.

Trods det, at stingene nu er taget, så skal vi fortsat passe på Callie, hvorfor al vild leg fortsat er forbudt. Problemet er bare, at få Callie tl at forstå det. Hun mener jo, at hun er klar til at lege med sin ven Trophy igen.
...

Callie er tæt på frisk igen

2010-12-06T22:22:00.000+01:00

Tak for de mange søde hilsner og opmuntringer, som I har sendt de seneste dage – det luner og hjælper. MEN det, som trods alt hjælper mest er, at Callie er på højkant igen. Med sin forbinding på bagbenene er hun klar igen og forsøgte i lørdags igen at sætte sig i respekt ikke overfor en rottweiler men overfor en bobslæde med barn og far. Den havde ikke fået lov at være på hendes vej. Jeg er nu ved at være overbevist om, at hun kommer sig 100% oven på mødet med genboens Victor.

Vi har i dag været hos dyrlægen igen igen, da det viste sig, at der var endnu et sår, som vi ikke havde opdaget i fredags. Grundet størrelsen valgte vil at få det kontrolleret, men dyrlægen mente dog ikke, at der var grund til at sy det. Også dyrlægen var tilfreds med den lille dames tilstand.
Jeg må bare konstatere, at hun er en sej lille tøs. Godt nok er hun stadig på smertestillende, men farten er ikke sat ned af den grund. Der var ro på i fredags, men siden da er der bare kommet mere og mere gang i den lille dame, der bestemt ikke mener at det er fair, at hun skal være spærret inde.

I dagen anledning skal der også lyde et tillykke til kuld B, da Biscuit, Buddy og Buffy har fødselsdag i dag -de bliver 6 år.
...

Callie udfordrer en rottweiler

2010-12-03T16:46:00.000+01:00

Callie valgte her til morgen at udfordre genboens rottweiler, da han var på morgentur - det slap hun ikke særlig godt fra. Det kostede en tur hos dyrlægen og mange sting.

Uheldet var ude, da Callie i morges skulle tisse af, inden jeg skulle afsted på arbejde. Som altid går vi som det sidste, inden jeg kører, en tur ud ved indkørslen, hvor Callie plejer at sætte sig med det samme. Men her til morgen kunne hun høre, at der kom nogen gående på stien. Straks meldte den lille politibetjent sig i hende, og hun måtte ud og checke, hvad det var. Det var genboen, som kom retur fra morgengåturen med sin store rottweiler. Rottveileren kender sheltierne, og finder sig normalt i deres gøen, men i modsætning til, når de plejer at mødes, så var Callie løs denne gang, og skulle derfor helt hen og føre sig frem. Det blev for meget for den store - som tidligere under morgenturen var blevet generet af en anden hund. Han nappede Callie, rystede hende en enkelt gang og slap hende så. Herefter lå Callie bare slap og livløs hen på sneen.

Da jeg kom ind med hende kunne jeg mærke, at der var liv i hende, og hun begyndte også at snappe efter vejret. Hvor jeg troede, at han havde haft fat i hendes nakke, kunne jeg nu i lyset konstatere, at det var bagbenene - og primært det ene, som det var gået ud over. Der var et dybt sår på det ene baglår, tydeligvis efter en hjørnetand. Der fulgte nu et par hektiske minutter mens vi fik fundet ud af, hvilken dyrlæge, som vi kunne køre til. Det endte med, at vi valgte vores egen i håbet om, at vi kunne få fat i ham, når han statede sin morgen telefonkonsultation - og det fik vi, og kom til med det samme.
Dyrlægen checkede hende igennem og kunne - som os - konstatere, at det værste var såret på låret, og derud over var der 3 mindre sår. Ved dyrlægens undersøgelse var der ingen tegn på hverken led eller knogleskader i benene. Men det kan ikke udelukkes, at der er trykskader, som først viser sig på et senere tidspunkt.
Callie blev lappet sammen med mange sting, da de 3 af de 4 sår krævede et eller flere sting.

Callie sov de første par timer efter, at vi kom hjem, og har efterfølgende virket rimelig ok. Dyrlægen ringede her til eftermiddag for at høre til patienten. Han vil gerne have, at vi forsøger at få hende til at gå lidt, så vi kan sikre os, at der ikke er skader i ryggen.

Nu krydser vi fingre og poter for, at Callie må komme sig over dette uden men. Vi kan indtil videre kun håbe. Men det er godt nok mærkeligt, at skulle opleve hende så stille og rolig - hende, der til hverdag er familiens lille energibundt.
...

DKK mener, at Callie er død

2010-08-03T22:26:00.003+02:00

Dagens grimme oplevelser var, da jeg konstaterede, at DKK i Hundeweb'en har registreret Callie som død. Jeg var på Hundeweb'en for at se, om DKK havde fået registreret dels Callies chipmærkning, dels hendes øjeslysning. Men det havde de ikke, da hun jf. dem er død.
Jeg kontaktede DKK, der noget undrende spurgte om jeg nu var sikker på, at hunden ikke var død - jeg kunne kun fortælle, at hun var lyslevende, da jeg tog hjemmefra i morges.

Efter at have talt med et par af DKK medarbejdere, må jeg konstatere, at de er mere interesserede i, hvem som havde lavet denne "fejl", frem for at få den rettet. I samtalerne var det næsten underforstået, at det var mig selv, som havde meddelt DKK, at hunden var død inden den blev chipmærket. At de har sendt flere papirer til mig vedr. Callies registrering, det betyder åbenbart ikke noget i denne sag.

Nu sidder jeg her med en mærkelig følelse. Jeg er DKK medlem, kennelmærkeindehaver og opdrætter til en dejlig lille sheltiehvalp, men alligevel kan det åbenbart ikke lykkes mig at få hende registreret rigtigt i DKK system. Hvad der er gået galt ved jeg ikke, men det håber jeg DKK har en fornuftig forklaring på i morgen, da jeg ikke accepterer at vente længere på, at de får rettet det i systemet.

Sommerens mange dejlige oplevelser kommer jeg tilbage til, når jeg får en ledig stund. Mine tre ugers ferie er nemlig gået totalt op i hunde, agility og hyggeligt samvær med mange dejlige venner.
...

7 uger og ukuelig

2010-06-27T11:59:00.002+02:00

Nu er Callie blevet 7 uger, og det går bestemt ikke stille for sig. Ugens aktiviteter har budt på en tur til dyrlæge for vaccination og chipning og en bytur sammen med 5 border collie hvalpe og Ziva.

Dyrlæge besøget gik ok, som altid mener Callie, at verden er til for hende, og at alle oplevelser skal styres af hende. Dyrlægens konsultation blev checket, og vist nok også fundet i orden. Problemet kom først, da vi mente, at det var tid til at komme en tur på bordet og få klaret, hvad der skulle klares. Callie fik den store tur, med alt hvad der hører til, inden vaccinationen, hvor der kom et piv fra hende, som markerede hendes utilfredshed med situationen. Nu forventede vi alle, at hun ville tænde helt af, når det blev til til at chippen skulle sættes ind - MEN her sås end ikke et blik med øjnene. Den lille dame var totalt opslugt af den frolic, som hun havde fået lige inden. Da hun blev sat ned på gulvet, så tog hun lige en tur mere rundt i konsultationen, inden hun havde tid til at tage med hjem. Og det skal lige tilføjes, at al gang foregår i løb.

Den vilde jagt i haven, hvor Callie har fundet en pind, som Buffy og Trophy gerne vil have poter i. Det fik de dog ikke, før de fik hende lagt ned ved et fælles angreb.

Ugens favorit legetøj har været vippebrædtet, som bruges til alt lige fra trampolin til bideklods. Brædtet kaster hende af i tide og utide, men det afskrækker hende ikke, hun tager bare en tur mere - alternativt får det et bid i siden. Buffy vil gerne lege med, men har ikke samme uforfærdede tilgang til dette vippende monster som Callie.

Lørdag formiddag var Callie med på bytur med Marianne Jensen, 5 border collie hvalpe - heraf Trophy som den ene - og sheltien Ziva. Alle mindst 3 uger ældre end Callie, men det genere ikke en lille sheltie.

Vi mødtes ved Holte Midtpunkt, og i løbet af de næste knap 2 timer mødte Callie foruden de mange "fremmede" hvalpe mennesker, børn, cykler, biler, kundevogne, svingdøre, rulletrapper, trapper, tunnler med genlyd, både broer, ænder, vand .... Ja det var en tur med rigtig mange oplevelser. Callie måtte da også efter kanp 1½ time have en lille lur på armen mens vi gik fra centeret til søen, men så var hun da klar igen.

Jeg brugte specielt turen til at møde mange børn, da Callie indtil nu ikke har mødt så mange af dem. Det er sådan lidt den omvendte verden, når man spørger forældre om deres barn ikke har lyst til at hilse på ens hund. Vi mødte blandt andet en lille trold på ca 1½ år, der glædestrålende klappede hænderne om hovedet på Callie, hvilket dog ikke påvirkede hverken hende eller hendes nysgerrighed. Forældrene undskyldte og trak barnet væk, mens de skældte det lille barn ud. Forældrene så total undrende ud, da jeg spurgte om de ikke måtte hilse på hinanden igen. De accepterede dog, og hele situationen endte i hygge for både barn og hund.

...

En kommende agility stjerne ...

2010-06-17T19:03:00.010+02:00

Specialet er afleveret, og der er ingen tid og overskud til at opdatere vores blog med de sidste nye billeder.

Callie er nu blevet 6 uger, vejer 1681 g og er noget af en krudtugle med masser af temperament. Hun er meget larmende, når hun mener, at der skal ske noget, hun er sulten og så videre. Pt. har hun fundet på, at vi skal stå op kl. ca. 04:00 om morgenen - ja i morges var den kun 03:37 da hun sagde godmorgen. End ikke Angel gider stå op sammen med hende.

Haven er et fedt sted at suse rundt, og billedet nedenfor er fra en af de allerførste ture i haven.

Callie har også fået et par venner siden sidst. Først er der bamsen, som både må lægge krop til diverse slåskampe og ikke mindst, når der mangles en hovedpude.

Men der er også Border Collie vennen Trophy - også kaldet Tumlingen - som dog er noget større. Trophy elsker at lege vild, og mangler desværre også lidt forståelsen af, at der er en vis størrelsesforskel på dem - og ikke mindst, at den lille dame ikke kan tåle at få en højre pote lige i hovedet.

På billederne nedenfor er Callie 6 uger, og har fået smagen for at løbe stærkt, og har vist også forstået det her med agility springene, at man skal mellem vingerne og over pinden.

...

Som tiden dog går ...

2010-05-30T12:18:00.010+02:00

Som tiden dog går hurtigt, når man både har hundehvalp, skriver speciale og også forventes at deltage aktivt på ens arbejdsplads. Så har døgnet pludselig for få timer, og der må reduceres de steder, der kan. Og det blev beklageligvis på at opdatere bloggen - men her er så lidt om den lille blå dame.

14 dage gammel, hvor vi for første gang de smukke øje.

Den lille piger er nu blevet 3½ uge, og hun bliver større og større. Angel er stadig en super mor, som passer og plejer hende efter alle kunstens regler. Der skal ikke mange bib til, før hun er der og ser, hvad hun kan gøre for den lille dame.

Her med mor 2 uger gammel.

Den lille blå dame slægter familie på, og er godt på vej til at vise os 1000 måder at sove på. På billedet nedenfor har hun indtaget Nala's kæmpekurv, og skal selvfølgelig ligge på kanten og sove.

Den sovende skønhed.

Som I kan se, er der ikke meget blue merle over den lille dame, hun virker nærmere bi-blue. Der er lidt områder omkring munden, som vi endnu ikke helt kan bestemme om bliver brunt eller sort. Om ikke andet så vil den kommende farve på øjnene nok hjælpe os med at bestemme det. Men indtil videre er der ikke noget, som viser, at hun bliver helt samme farve som Angel.

Mor og datter.

Den lille dame har også fået et navn, det kræver DKK jo, at de får inden de bliver 3 uger. Det holdt hårdt, men jeg tror nok, at der næsten var enighed om det navn, som jeg sendte ind til DKK.

Hun kom til at hedde: The Charmed Ones' Callie in Blue - i daglig omtale Callie.

En mor/barn bunke - sådan soves der normalt.

Som nævnt er Angel utrolig opmærksom, og også sød til at optræde som resten af kuldet. Bla. ligger Callie meget ofte at sover med eller på Angel - og Angel ligger bare helt stille og passe på hende.

Ellers er Callie i fuld gang med at opleve og udforske verden. Det foregår i fuldt løb, dog ikke altid i den retning, som hun havde planlagt, men der er kommet fart over feltet, og den meget bredstående er ved at blive rettet ind til en mere normal gangart for en sheltiehvalp.
...

En uge gammel

2010-05-12T22:03:00.004+02:00

Så er der gået en uge - hvilken uge ... Den startede med panik, men denne panik blev hurtigt vendt til fred og ro. Angel er en fantastik mor, der passer og pusler sin lille hvalp døgnet rundt. Men hun har dog stadig tid til at være med på gå tur med de øvrige, og trods det at hun stadig har tråde i, så både hopper og springer hun, som hun plejer.

Angel og hvalpen

Når man kun får en hvalp, så er problemet med navn større end jeg havde forventet. Der er ikke umiddelbart behov for at skelne flere hvalpe fra hinanden, så i omtale er det som oftest hvalpen eller puppe. Men tiden nærmer sig, vi skal have fundet et passende navn til den lille dame, så hun kan bliver registreret på behørig vis hos DKK.

Vi modtager gerne gode forslag til et kortere navn, der begynder med C, og har 2 stavelser.

Her en uge gammel, så vejer hun nu 456 g, hvilket betyder, at hun i går havde fordoblet sin fødselsvægt. De seneste dage har hun taget ca. 50 g på pr. dag.

Vi er også startet på neurologisk stimulation af hende - 1 gang dagligt. Ikke lige noget, som passer den lille dame, specielt ikke når hun bliver lagt på ryggen. Men hvis man samtidig nusser hende på maven, så accepteres det, og hun falder hurtigt til ro.

Nu glæder vi os til at se og opleve, hvad den kommende uge bringer. De øvrige hunde har været på barselsbesøg - kun stakkels Djinii er stadig ikke velkommen. Vi håber dog på, at hun bliver inviteret inden for en af de kommende dage. Når muligheden byder sig, så står Djinii i døren og forsøger at få et lille kig på det der spændende lille dyr, som ligger sammen med Angel.
...

Det første døgn

2010-05-06T22:02:00.003+02:00

Som tiden gik i går, blev Angel mere og mere tryg ved det her lille væsen, som blev ved med at søge ind til hende. Hen under aften var det ren idyl i hvalpekassen - Angel puslede og plejede den lille hvalp. Og dette resulterede i, at vi har haft en dejlig rolig nat. Til tider vågnede jeg og lyttede, der var helt stille. Da jeg eftermiddagen og aftenen igennem ofte havde hørt hvalpen småpive, så var det helt mærkeligt, at der var så stille. En enkelt gang måtte jeg lige sikre mig, at der stadig var liv i dem begge. Det var der, de sov bare trygt og godt - Angel med den lille hvalp puttet godt ind på den varme mave.

Så har jeg forsøgt at tage et par billeder af den lille. Når man ser hende sådan her, så er det nok kun mig og nogle ganske få andre, som vil sige, at hun er sød og nuttet. Men et er sikkert, hun vokser sig kønnere og det allerede om ganske få dage/uger.

Jeg har været inde og kigge billeder af Bluebee's hvalpe på samme alder, og de ligner hinanden til forveksling. De mørke "pletter" sidder bare forskelligt på de enkelte hvalpe.

Men i modsætning til de andre, så har denne lile hvalp en fuld hvid krave. De øvrige har en lys grå stribe ind i kraven. Den hvide krave har hun sikkert fra sin far, Carson.

De øvrige hunde har været meget interesserede i, hvad det er for et lille væsen, som er flyttet ind hos Angel. Hvor de i går gerne måtte komme ind og kigge, så er der tydeligt blevet valgt til og fra u dag - det er bestemt ikke alle, som er velkomne i nærheden af hvalpen. Som det ses ovenfor på billedet, så må moster Buffy komme helt tæt på. Angel ligger bare og kigger, når Buffy kommer på besøg. Mens stakkels Djinii ikke engang må passere i døråbningen.
...

En blue merle tæve

2010-05-05T18:43:00.004+02:00

Så kom den lille Angel hvalp til verden - en blue merle tæve.

Dagen startede stille og roligt, men morgenens opkald til dyrlægen ændrede dette. Angel's temperatur kl. 0600 var 37,0 og kl. 0800 var den på 37,5. Da den har ligget stabilt omkring 37,5 vurderede dyrlægen, at det nok snart var ved at være tid, hvor der ville ske noget. Det blev herefter besluttet, at foretage kejsersnittet i dag.

Så kl. 1330 afleverede jeg Angel, og herefter blev ventetiden lang. Jeg nåede at sende op til flere bekymrede sms'er og havde rigtig ondt i maven. Forsøgte at finde ud af, om der var grund til at føle bekymring - eller det bare var et udslag af den halve pose lakrids, jeg havde spist på vejen. Kl. 1433 kom så det længe ventede opkald fra dyrlægen. Hvalpen var ude, det var en lille tæve, som så ud til at være samme farve som sin mor. Jeg kunne få lov at hente dem kl. 1515 - det lød bare så dejligt.

Da jeg kom tilbage til dyrlægen, var Angel den første, som mødte mig. Hun kiggede på mig uden den store genkendelse, da hun kom gående gennem lokalet. Hvalpen lå i en kurv med en varmepude. Allerede her var der god gang i hvalpen, både bevægelsesmæssigt og lydmæssigt. MEN den var noget mindre end forventet. Der er ikke noget stort over hvalpen, hvilket også undrede dyrlægen, som ud fra røntgenbilledet havde gættet på, at den var væsentlig større. Jeg fik herefter de sidste instruktioner, og nu gik der kun ganske kort tid før jeg stod på gaden med en lettere skæv Angel og en sheltiehvalp i en papkasse.

Da vi kom hen på parkeringspladsen, var der en, som bemærkede, at Angel godt nok så lidt træt ud. Angel havde valgt at sætte sig bag bilen, og sad bare her og stenede uden kontakt til omverdenen. Men mon ikke, vi andre ville have gjort det samme, hvis vi havde været det samme tur igennem på så kort tid. Turen hjem gik ok med Angel i bur og hvalpen i kassen på passagersædet - nu pakket godt ind i div. tæpper, så den ikke blev kold.

Så nåede vi hjem, og nu startede panikken for alvor. Få flyttet og luftet de øvrige sheltier, så Angel og hvalpen kunne komme ind i huset. De store skulle også luftes, hvalpen nu næsten skreg, og Angel kiggede bare sløvt på mig. Jeg forsøgte at få ro på de øvrige, så jeg kunne koncentrerer mig om at få ro på Angel, så den lille kunne lægges til. Det var rent kaos - hver gang en af de andre gav lyd, så var Angel på mærkerne.

Angel er interesseret i hvalpen, men heller ikke mere end det. Det er tydeligt, at hun endnu ikke har "fundet" ud af, at der skal være et bånd imellem dem.

Jeg blev nødt til at bruge en livline - Rasmus kom inden for 5 min. og overtog de øvrige hunde. Nu fik jeg lidt mere ro på Angel, og efter lidt tid fik hvalpen fundet lidt mad, men ikke meget.

Efter min snak med dyrlægen i går var jeg indstillet på et kejsersnit - bare ikke, at det allerede skulle være i dag. Så jeg må indrømme, at jeg ikke var helt klar til at tage imod en hvalp i dag. Mælkeerstatning var ikke indkøbt, så den skulle også lige indkøbes, da jeg ikke er klar til at gå natten igennem uden at have dette, hvis Angel nu af en eller anden årsag vælger at lukke for mælkebaren.

Mens Rasmus kørte i byen, fik de øvrige hunde tyggeben, og der fald en herlig ro over huset. Og der gik heller ikke mange minutter før, at Angel - med lidt hjælp - accepterede, at hvalpen gerne ville have lidt mad. Jeg brugte tiden på at forsøge at tage et par billeder af dem, men det er ikke nemt, når man til stadighed skal have en hånd på Angel, så hun bliver liggende roligt.

Nu er der faldet ro over flokken, Angel er så småt begyndt at undersøge det er underlige pivedyr, som er hos hende, så nu kan jeg tænke på de næste punkter på programmet i form af mad og lufteture.

Jeg har også lige fået vejet den lille - 210 g. Til sammenligning vejede Angel 225 g, da hun blev født.

En noget groggy Angel og den lille hvalp.

Nu lyder det igen, som en lille sulten hvalp, som har brug for lidt hjælp. Jeg smutter ind til dem.

...

En enkelt puppy

2010-05-04T17:32:00.006+02:00

Så er det sikket, der er kun en hvalp, så nu er det slut med at ønske og krydse fingre for det. Det er selvfølgelig lidt meget øv, men sådan er det nu en gang.
Røntgenbilledet i dag viste en stor flot hvalp - hvis man ellers kan kalde den stor og flot ud fra det, man kan se på et røntgen billede. Det var i hvertfald dyrlægens ord. Jeg kunne kun se, at den var forholdsvis stor.

Da hvalpen er stor, har vi , trods det at den ligger med hovedet forrest, besluttet, at den skal tages ved et kejsersnit. Nu er det så bare, at vente på det rigtige tidspunkt. Det skal være tæt på at fødslen går i gang, men før at denne går i gang. Efter dyrlægens vurdering, så vil det forventeligt være på torsdag eller fredag.

Angel er på nuværende tidspunkt total uimponeret af den interesse, som vi viser hende - hun er kun interesseret i en ting, nemlig MAD. Hun er kronisk sulten, og er ved at nuppe hele hånden, hvis man forsøger at give hende noget. Hun ved heldigvis ikke, at maden i morgen tidlige er udskudt til efter, at jeg har talt med dyrlægen.

Næste melding om Angel her på bloggen bliver forhåbentlig, at det er overstået, og at hun har fået en dejlig hvalp.
...

Hvalpe igen igen

2010-05-02T11:32:00.003+02:00

Som tiden dog går - men det er jo også dejligt, da vi jo så meget snart ser Angels lille hvalp. Ja, ved genscanningen viste det ikke mere end en hvalp, men hvilken en. Jeg tror, at vi til slut havde samlet hele klinikkens personale, der alle skulle beundre det lille dyr, som lå der på skærmen som en bedre Nuser på sit hundehus. Vi forsøgte også at røntgenfotografere, men det var for tidligt, det viste kun Angel. Nu prøver vi igen i næste uge - dels for at få den endelige dom om antal (men jeg tror ikke på flere end den ene) og dels hvorstor den er, og hvordan den ligger. Det vil være dejlig information at have forud for fødslen.

Buffy var desværre ikke drægtig - så den står på agility istedet. Vi startede træningen op igen i onsdags med et heldagskursus med Jenny Damm. Det gik over alt forventning. Hvis det går sådan, når Buffy får pause fra træningen, så skal vi have lagt lidt flere pauser ind i træningen.
...

Hvalp ja - hvalpe måske

2010-04-03T10:59:00.002+02:00

Så er Angel blevet scannet, og umiddelbart kunne dyrlægen kun finde en fostersæk. Dyrlægen kunne ikke afvise, at der måske lå en ekstra bag denne fostersæk, hvorfor vi har aftalt, at Angel liver scannet igen, når jeg alligevel skal have Buffy scannet.

Det er altså sikkert, at Angel er drægtig, men indtil videre er der kun konstateret et foster. Det var ikke lige det, som vi havde håbet på, men nu må vi bare krydse fingre og poter for, at der ligger en ekstra gemt.
...

Tegn på hvalpe ???

2010-03-30T12:54:00.005+02:00

Her har jeg fulgt Hanne og Wendy's vej mod - hvad vi trode skulle være et kuld dejlige sheltiehvalpe, og så var det falsk alarm. Trods det, at Wendy viste, hvad Hanne mente, var sikre tegn.

Siden parringerne af de "små blå" har jeg nærstuderet dem - havde de forandret adfærd, udtryk eller andet ??? Jeg kan både se det og ikke se det. Man bliver efterhånden helt bims af at studere dem. MEN et er sikket her i huset, der er ingen tegn på spisevægring - og jeg tror heller ikke, at det kommer.

De er blevet mere kælne og klistrede - men i bund og grund så tror jeg bare, at de nyder at der er ekstra opmærksomhed på dem, og derfor er tættere på.´

Nu er nedtællingen begyndt - nedtællingen til scanning af Angel på lørdag. Min nysgerrighed er for stor - og hvis det ikke skal være hvalpe, så skal jeg have min agilityhund tilbage. Nu hvor jeg har endelig har tilkæmpet mig retten til at skulle løbe med hende hele sæsonen og ikke kun enkelte løb.

...

Flere hvalpe ???

2010-03-25T22:47:00.002+01:00

Carson har nu forladt Danmark, så nu er det kun at vente på resultatet af hans sidste dage i Danmark, hvor han havde besøg af Buffy. Det er vist det, man kan kalde timing - dog var det lige ved at blive lidt for spændende, om vi kunne nå at få Buffy parret inden han stak af.

Buffy er parret, så nu er det bare at vente på, om det er lykkedes i år. Så indtil videre er det bare at vente på at tiden går, og så ellers studere hende indgående for små tegn, som måske kan give et lille tegn i retning af, at det er lykkedes. Under alle omstændigheder, så bestiller jeg scanning af hende, når vi der påskelørdag skal have scannet Angel.

Så I må da gerne gå i tænkeboks om en (ekstra) sheltiehvalp er noget for jer, hvis vi pludselig står med mange hvalpe og dermed er leveringsdygtige.
...

Hvalpe ???

2010-03-20T17:46:00.003+01:00

Med hvalpeplanerne fra sidste år i erindring, så tør vi næsten ikke tro på, at det kan lykkes. Men forsøget skulle gøres, da Carson's ophold i Danmark snart er forbi.

Om det er lykkes, det vil tiden vise, men vi har fået parret Angel her for 2 uger siden, så om et uger kan vi få vished, om det er lykkedes eller ej. Pt. er hun blevet til en rigtig lille "klister" hund, der helst ligger i arm, på skødet eller meget tæt på en i sofaen - Johanna siger, at det er rigtig gode tegn, men jeg tør næsten ikke tro det, før vi har været til scanning og fået det konstateret her.

Så indtil videre er det, at krydse finge og poter for, at det er lykkedes - hvis ikke, så ser I os jo nok på agilitybanen allerede her i foråret.
...

Djinii til NM 2009

2009-12-13T16:25:00.002+01:00

Djinnii har været til NM - det blev til hold guld og en individuel bronze.

Der kommer mere om dette, når vi er færdige med at fejre disse præstationer.
...

B-kuldet 5 år

2009-12-07T20:31:00.003+01:00

Som tiden dog går - meget hurtigt. I går havde The Charmed Ones' B-kuld fødselsdag og de blev 5 år. Det er ikke til at fatte, at de allerede er så gamle.

Et STORT tillykke til dem alle 4.

...

KAF Klubmesterskab 2009

2009-09-28T15:20:00.008+02:00

Familien var til KAF klubmesterskab, hvor Djinii havde en klubmestertitel fra sidste år at forsvare - men hvordan gik det så ???

En klubmester, en næsten klubmester, en næsten næsten klubmester og så de sidste 2.

Djinii måtte i mesterklassen se sig slået af Angel, som vandt klassen som eneste fejlfrie hund i de to gennemløb. Bente med Tano var lige ved at slå dem, men dels en nedrivning, dels en dårligere tid henviste dem til 2. pladsen. Djinii måtte dermed tage til takke med en 3. plads i klassen.

Angel - KAF Klubmester i Mesterklassen 2009

Bluebee havde i år fået lov at konkurrere i Seniorklassen - det gjorde hun godt. Bluebee var tændt som sædvanelig, og vi blev "ramt" af de seneste ugers manglende træning, så der var mange småfejl, som dommeren desværre så. Dette bevirkede, at vi måtte overlade førstepladsen til Birthe med Joey og tage til takke med en titel som næsten klubmester.

Buffy løb i Svendeklassen, hvor et par vægringer på hjulet i springløbet og en fejlindgang i slalom i agilityløbet sendte os ned på en 5. plads.

Nala debuterede i Lærlingeklassen og løb sit første "officielle" løb som 18 mdr. + Det gjorde de godt, men en misforståelse og en vægring på slutspringet i springklassen og et mistet skridt, hvor hun faldt ned af balancebommen og en efterfølgende disk sendte hende langt ned i rækken. MEN et er sikkert, Nala går efter titlen til næste år. Men inden da kommer både en debut inden for DGI landsdelsturnering i næste weekend og ikke mindst en ved KAF Mini CUP her om to uger.

Der blev dog også tid til at hilse på lidt familie. Der blev hilst på lillebror/bror Buddy (blev nr. 5 i mesterklassen), Nala's bror Uno (løb også i lærlingeklassen) og Djinii's bror Demon, som var med for hyggens skyld.
...

Buddy ny Lydighedschampion

2009-09-13T21:16:00.005+02:00

Et kæmpe STORT tillykke til Charlotte med Buddy, som i går æørdag fik det tredje cert og dermed kan kalde sig Dansk Lydigheds Champion. De understregede deres nye titel søndag, hvor de igen fik en 1. præmie og tilmed blev nr. 3 i klassen.

Dermed har de "små blå" endnu engang vist, at de kan andet end at løbe agility.

Tak til Lene Wöliche for billederne.

...

Fælles DM 2009

2009-09-07T12:19:00.005+02:00

Ja, så blev det tid til første fælles DM og dermed tid til at skrive den første del af denne nye historie - og det ville vi selvfølgelig gerne være med til.

Og det gjorde vi - det blev til ikke mindre end 2 x DM hold titler:
En til det lille hold FAST AND FURIOUS med mor Bluebee, kuld A - Angel og Louie og så ikke mindst Unique.

Og en til det store hold KAF FORCE + (L)ONE med vinderne fra sidste år: KAF FORCE bestående af Sarah med Bianca, Søren med Zimba og Poul med Djinii, som i år var forstærket/suppleret med Lone med Du Der, da Happy i år løb for et andet hold.

Individuelt var det lige ved og næsten, da Angel blev placeret som nr. 5 og Djinii som nr. 4 - begge hunde blev ført af Poul (jeg tabte lodtrækningen om Angel). Bluebee blev placeret som nr. 15, da vi desværre fik en vægring på tredje sidste forhindring i agilityløbet, som var en U-tunnel.

Alt i alt en rigtig god weekend, hvor stemningen og humøret var højt - trods regnbyger og blæst.

Vi er helt sikkert klar igen til næste år.

...

Så er vi klar til DM

2009-08-09T18:11:00.003+02:00

Ved HH's stævne fik jeg lov at låne Angel med det formål, at jeg skulle forsøge at løbe fart og glæde i hende igen efter hendes løbetid. Det gik fint, ja faktisk så fint, at vi tog 2 x kvalifikationer til DM - en i agility og en i spring.
Bluebee manglede ved HH stævne kun en kvalifikation i agility, men dårlig handling fra min side, som resulterede i et spring over rebet, som markerede ringen, fik mig til at tabe først koncentrationen og dernæst hunden - og dermed også kvalifikation.

Da jeg ikke ønskede at stå og skulle hente kvalifikationen på sidste stævne, valgte jeg lørdag at tage en tur til Falster med det mål, at hente de manglende kvalifikationer. Jeg havde i dagens anledning lånt Angel med.
Dagens første løb var agility åben, som jeg først løb med Angel - et fejlfrit løb, og dernæst Bluebee - også fejlfrit. Dermed var Bluebee kvalificeret og Angel manglede en enkelte i spring. Nu kunne jeg godt mærke, at der var lidt pres på til springløbet - her "varmede" vi op med spring 3, hvor Bluebee løb fejlfrit, mens Angel blev disket, da min markering før næstsidste spring ikke var tydelig nok, og den lille dame flot "sejlede" forbi springet og tog slutspringet bagfra.

Nu blev det tid for spring åben, som jeg skulle løbe først med Angel - målet et fejlfrit løb og den sidste DM kvalifikation. Starten gik fint, men pludselig ved spring 9 - 10 stykker, så stopper Angel fuldstændigt om og går i gang med at snuse. Jeg ser vores DM kvalifikation flyve afsted ... Men så lykkes det at trænge igennem til Angel, og hun følger nødtvunget med mig gennem resten af banen. Efter sidste spring vender hun rundt om vingen og løber ca. ½ meter ind på banen igen og samler en guf op. Bluebee følger nogle hunde efter, og løber igen et fejlfrit løb.
Vores DM kvalifikation er trods snus og guf på banen hjemme, og de to blå bliver placeret som nr. 2 og 3.

Dagens mål er nået, og jeg da de begge har løbet super dagen igennem, vælger jeg at trække begge hundem fra agility 3 - de lider også under den næsten ulidelige varme.

Så for første gang er jeg dels kvalificeret til det individuelle DM - og det inden sidste stævne, dels er jeg kvalificeret med 2 hunde - hvor det dog endnu ikke er afklaret, om det bliver Poul eller mig, som skal løbe med Angel.
...

Med Buffy i Hvalsø

2009-08-02T21:53:00.004+02:00

Buffy og jeg har i dag deltaget i AG landsholdets klasse 1 - 2 stævne i Hvalsø, hvor jeg havde et ønske om, at få de manglende "pinde", så vi kunne rykke i klasse 2. MEN det var vi åbenbart to om at bestemme - og Buffy mente bestemt ikke, at det var tid til det. Det blev til 3 x disk og et løb med 5 fejl, som indbragte os en 2.plads.

Jeg ved ikke helt, om jeg skal kalde det initiativ fra Buffy's side, manglende handling fra min - eller om Buffy bare er en lille sheltie, som har fået smag for agility. Buffy har løbet agility de seneste to uger, først ved Jutlandia Cup og efterfølgende ved Snapphanefejden, så der har været massiv agility påvirkning i den seneste tid. Og et er sikkert, der er blevet taget et ekstra gear i brug, og det går væsentlig stærkere end det hidtil har gjort.

I det første agility løb i dag, var Buffy mest at alt at sammenligne med en oppustet ballon uden knude på, som man bare slippe ud i luften - og den drøner ukontrollerbart rundt i en periode.
De efterfølgende løb var væsentlig bedre, men med den nye hastighed, så er det sikkert, at det stiller væsentlig større krav til mig, end det hidtil har gjort.

Nu vil jeg overveje, om jeg har mod på at forsøge mig igen næste weekend og se om jeg her kan sikre mig et par oprykninger. Tilmeldingen er sendt, så muligheden er der.
...

Bluebee svensk spring champion

2009-07-23T18:56:00.004+02:00

Efter først en uge Jutlandia Cup og nu Snapphanefejden i Sveringe, så er hundene ved at være lidt brugte. Men trods alt ikke mere end, at Bluebee i dag løb et super flot springløb, der gav hende en placering som nr. 2 ud af 96. Da vinderen allerede er svensk spring champion, så gik certet videre, og Bluebee kan nu kalde sig svensk spring champion. Ikke ringe af den lille dame, som har passeret de 10 år.

Nu ligger hun velfortjent og putter på en stol i forteltet.
...

DGI Landsstævne i Holbæk

2009-07-04T22:08:00.006+02:00

På en meget meget varm fredag gik turen mod Holbæk og DGI Landsstævne, hvor Rasmus, Poul og jeg skulle stå for en agilityworkshop. Da vi ankom måtte vi konstatere, at der ingen skygge var, kun en bagende sol - så solcreme var påkrævet.

Der var indledningsvis tilmeldt 54 deltagere, men grundet varmen var der flere, som valgte at stå over - også et antal hunde valgte dette, trods det at hundeførerne troppede op. Jeg så mere end en hund, som modvilligt tog første spring, og så blev stående midt i det hele. Men jeg tror, at vi alle kunne forstå dem. Når en af de få skyer gik for solen, så gik der nærmest et suk gennem os alle, og vi følte, at vi for en kort tid kunne ånde.

Parallelt med agilty workshoppen var der også en dog dancing workshop, som Emmy og Helle stod for. Jeg kunne høre musikken derfra, det lød spændende - men man kan som bekendt ikke være to steder på en gang.

Som opstart til de to workshops gav Emmy og Biscuit en smagsprøve på dog dancing - her var jeg selvfølgelig klar på første række, da jeg altid nyder at se dem optræde. Denne gang var det til Bon Jour fra Disney's Skønheden og Udyret. Biscuit var tydeligt præget af varmen, men trods det er jeg overbevist om, at han vandt manges hjerter med sin optræden.

Nej, han er ikke nærsynet, det står bare med meget små bogstaver.

Tak til Emmy og Helle for billederne

...

Landsholdsudtagelse VM 2009

2009-06-28T17:58:00.003+02:00

Så kom den længe ventede weekend, hvor AG landsholdet, som skal repræsentere Danmark ved VM i Østrig, skulle udtages. Både Angel og Djinii var med lørdagen, hvor der var træning.

Angel har jo her efter sin løbetid været igennem den traditionelle periode, hvor det at arbejde herunder at løbe agility ikke har stået øverst på hendes liste. Men trods dette så var det vores oplevelse, at hun efterhånden var ved at komme op i gear igen, ikke mindst da hun løb nogle fine løb ved Hillerød Hundevenners stævne i sidste weekend. Ved lørdagens træning gik det dog ikke helt som forventet, hvor hun i sidste løb valgte at snige sig under springene i en kombination. Også her til morgen kunne man se tegn på, at der var noget i vejen. Angel var derfor ikke med til dagens udtagelsesløb, men i stedet en tur hos Lone, hvor hun blev rettet både i nakke, skulder, ryg og bækken. Nu venter et par dage i ro, og så går det forhåbentlig fremad igen.

Til gengæld gik det godt for Djinii ved dagens udtagelsesløb, hvor hun løb 2 fejlfrie løb, men også måtte indkassere en disk i det sidste - hvor hun fik for meget fart på til at dreje ind og springe over det rigtige spring. Men trods dette, så rakte det til en reserveplads til det store hold.
...

Buffy hos kiropraktor

2009-06-17T22:52:00.003+02:00

I går var Buffy til kontrol hos Malene, som er både dyrlæge og kiropraktor. Jeg frygtede, at der sad en del i nakken, da Buffy's hoved jo havde siddet en i noget mærkelig vinkel efter sammenstøddet med Nala. Men der var intet i nakken. Der var til gengæld noget galt i selve ryggen, i overgangen mellem bryst- og lændehvirvlerne, hvor et par torntappe sad skævt. Malene rettede Buffy's ryg og vi har fået en lille øvelse med hjem, som vi skal arbejde med i de kommende 2 uger - indtil Buffy skal til check igen.

Alt tyder på, at Buffy skal løbe agility igen, men indtil videre er træningen sat til et minimum, da hun skal helt over sin hjernerystelse. Nu håber jeg på, at hun bliver klar til Jutlandia Cup - jeg vil godt nok være ked af, hvis jeg også skal afmelde hende her.
...

Buffy virker ok igen

2009-06-08T22:13:00.003+02:00

Efter en nats søvn så virker Buffy ok igen. Under den korte morgenluftetur var der både overskud til at hoppe (Buffy's kendetegn) og skælde naboens lånehund ud. Det er utrolig så glad man pludselig kan blive for sådan en reaktion.

I eftermiddags var hun ude på en lidt længere tur, og heller ikke her var der spor af gårdsdagens oplevelse. Alt tyder på, at hun bliver ok igen. Nu bliver udfordringen at holde hende i ro, således at vi ikke fremprovokere en reaktion, så måske ligger og lurer. Men allerede nu er det svært at holde den unge dame i ro i buret - men der er min. 2 dage tilbage her.
...

Jeg troede, at Buffy var død !

2009-06-07T23:11:00.002+02:00

Dagens aftentur endte med en akut tur til vagtdyrlægen, da Nala i sin glæde over at se Buffy og Bluebee kom drønende i fuld fart direkte imod dem. Nala havde for meget fart på, forsøget at bremse - uden held, og endte med at forsøge at springe over Buffy. I springet ramte Nala Buffy med bagbenene. Buffy røg direkte til jorden med hovedet i en fuldstændig vanvittig vinkel skråt bagud - hun lå bare på jorden helt livløs med tomme åbne øjne.

Turen hjem ved jeg ikke helt hvordan gik - jeg var totalt i panik, da jeg var sikker på, at jeg havde mistet Buffy. Efter et par minutter (plus minus - min tidsfornemmelse forsvant) kan jeg se, at der er små trækninger ved hendes mundvige. Buffy begynder at smaske og savle - hovedet sidder fortsat i denne mærkelige vinkel. Et er at konstatere, at hunden er i live, men på daværende tidspunkt kunne jeg slet ikke glæde mig over det, da hun fortsat var langt væk.

Ind i bilen og afsted til vagtdyrlægen - mens jeg sad i bilen med Buffy havde Poul "talt" med et antal telefonsvarere inden han fik fat i en dyrlæge. Nærmeste dyrlæge var i Fredensborg.

På vejen i bilen kommer Buffy mere og mere til sig selv - efter en periode kan hun også dreje hovedet, og der kommer lidt liv i øjnene. Liv er måske så meget sagt, men de er ikke længere helt tomme. Jeg forsøger forsigtigt at rører hendes forpoter, men kan bare konstatere, at de hænger slapt ned. Men for hvert minut kommer der mere og mere liv og bevægelse i hende. Jeg tør dårligt tro på, at det måske slet ikke er så slemt, som det indledningsvis så ud. Men jeg kan endnu ikke slippe tanken om, at det her kan betyde afslutningen på Buffy's korte liv.

Da vi kom til dyrlægen, var Buffy i stand til at stå på egne ben - ikke overbevisende, men hun kunne stå. Dyrlægen checkede Buffy og mærkede hende igennem, og kunne konstatere, at der ikke var brækket noget, var noget øm over ryggen, havde et mærke på den ene side af hovedet, som kunne indikere, at det var her, hun var blevet ramt af Nala. "Dommen " lød på en hjernerystelse, så de næste dage skal Buffy forholde sig i ro.

Vagtdyrlægen var i øvrigt den samme, som i sin tid bragte Buffy til verden.

Nu er vi hjemme igen, en forskrækkelse "rigere" - men med en Buffy, som efter dyrlægen umiddelbare vurdering vil være klar til at løbe agility igen her om et par uger. Jeg ser frem til, at Buffy igen er på højkant, og glæder mig utrolig over, at det ikke gik så galt, som jeg først troede.
...

Hvilken skovtur ...

2009-06-06T20:13:00.005+02:00

Hvis Nala kunne tale, ville hun helt sikkert fortælle om alle de traumatisk oplevelse, som hun blev udsat for ved dagens skovtur. Men det var heller ikke en helt almindelig skovtur, men "en tur" gennem DKK mentalbeskrivelse. På turen mødte Nala bl.a. en kedeldragt, som pludselig strøj til vejrs i et træ, raslende kæder og ikke mindst to spøgelser, som pludselig kom vandrende imod os.
Nala tog det mere eller mindre i stiv arm - dog var de der spøgelser lige ved at være for meget for hende. Men hvad lavede de dog også i Grib skov en dejlig solskinsdag ???

Vi kan berolige med, at Nala har overlevet, men det har åbenbart været en hård tur, da hun har sovet lige siden.
...

DAL 2009-2

2009-05-19T22:33:00.004+02:00

DAL blev ikke lige den succes, som vi havde håbet. Buffy løb et ok løb, desværre havde hun glemt at tage vattet ud af ørerne, så det med at høre, det var meget selektivt. Dette resulterede i et forkert spring og en disk til følge. Angel løb et flot løb med god fart på felterne, men indgangen til slalom gik ikke lige som den skulle, og de måtte indkassere 5 fejl.
Bluebee startede fint, men efter A-et, så satte hun mærkbart farten ned, og det kunne kort efter konstateres, at hun haltede på det ene bagben. Det viste sig, at der sad en lille pind i de lange hår mellem hendes ben og der sad også lidt harpiks på siden af den ene trædepude. Om det er efterreaktioner på dette eller om der er sket noget mere, ved vi endnu ikke. Faktum er, at hun stadig her til aften trækker lidt på det ene bagben.

Nu håber vi bare på, at Bluebee er klar igen efter en nats hvile.
...

Carson 2 år og nye talenter

2009-05-16T11:26:00.000+02:00

I går havde Carson fødselsdag - 2 år - og jeg må konstatere, at nu er han gået ind i en ny alder - eller også er han faldet så godt til hos os, at vi nu ser alle hans "skjulte talenter".

Carson har efterhånden boet hos os i 14 dage, mens Johanna er på kursus, hvor hundene er byttet ud med høns. Carson er faldet utrolig godt til i flokken og har lært både at sove i sofaen, håndhæve retten til at løbe hegnspatrulje og ikke mindst er med de andre i køkkenet, når der er tegn på, at der er guf på vej.
MEN nu er der også tegn på en vis terrorist mentalitet i den unge herrer. I går aftes gik det ud over mine hjemmefutter - de første to gange blev de hentet - ofte med hjælp fra Nala, og efterfølgende tygget i. Tredje gang valgte han slet og ret at begynde at gnave i dem - mens jeg havde dem på. Her til formiddag er det gået ud over stakken med gamle aviser og reklamer - hvor han har forsøgt at finde ud af, hvor meget konfetti en avis og en reklame fra Føtex kan laves om til. Igen er Nala en fantastisk makker - hun går bestemt ikke af vejen for at hjælpe med et godt initiativ.

Lige pt. er der meget stille i huset - hvilket ofte er tegn på, at noget nyt og spændende er undervejs.
...

Øv - ingen hvalpe

2009-05-15T22:20:00.005+02:00

Ja, nu er det endeligt konstateret, at der ikke kommer Buffy hvalpe i denne omgang. Den lille dame har nemlig valgt at springe selve ægløsningen over. I lang tid var meldingen fra dyrlægen, at om et par dage, så er hun klar. Men så viste prøverne pludselig tegn på, at det var lige om lidt, lige op over og samtidig også at tidspunktet var forpasset. I formiddags fik vi så den endelige besked - tiden for ægløsningen og dermed parringen kom bare ikke. Hvorfor er der ingen, som kan fortælle os. Nu er det at vente til næste løbetid, hvis vi fastholder, at hun skal have et kuld hvalpe.

I alt dette kan vi glæde os over, at der ikke denne gang var tale om at skulle til udlandet og parre - det havde været et mareridt at planlægge. I hele perioden har Carson boet hos os, og ja, han har været interesseret, men kun en anelse mere interesseret i Buffy end i at lege med de øvrige af vores hunde.

MEN en hvalpeløs sommer giver til gengæld mulighed for en masse agility, hvorfor Buffy og jeg allerede er startet den intensive felttræning.
...

Bluebee hos kiropraktor

2009-04-22T23:25:00.003+02:00

For et par uger siden kom Bluebee haltende ind efter en tur i haven. Om det var et sammenstød med en af de andre, en ene ulykke eller hvad - det vides ikke. Efter et par dage i ro, så var Bluebee klar igen. MEN trods dette valgte vi at bestille en tid hos Malene til et check her inden agilitysæsonen for alvor går i gang.

I dag var vi så en tur i Hillerød og få dette check. Malene mærkede Bluebee igennem og fandt kun et enkelt sted, hvor der var behov for at løsne lidt. Det var rigtig dejligt at høre, at hun trods sin alder er i så fin form. Nu håber vi bare, at vi kan holde hende skadesfri - på dette punkt hjælper Bluebee jo desværre ikke selv meget til. Bluebee kender kun en hastighed og en retning - fuld fart fremad.
...

DKK Landshold - DGI Landsdelsturnering

2009-04-19T18:58:00.003+02:00

Weekenden har stået på Landsholdssamling for Angel og Djinii, mens Bluebee og Buffy var til DGI Landsdelsturnering.

Poul har i år valgt at tilmelde både Angel og Djinii til landsholdet, så lørdag morgen pakkede de tasken og tog til landsholdssamling. Men det må dog konstateres, at Angel havde andre tanker end at skulle imponere landsholdsledelsen - Angel er nemlig gået i løbetid, så hun mente nærmere, at det var en lække hanhund, hun skulle forsøge imponere og forhåbentlig score frem for de 2-benede i landsholdsledelsen. Søndag gik det ikke meget bedre, da det viste sig under opvarmningen, at Angel havde en ødelagt trædepude, og dermed blev der sat et punktum for dagens agilityaktiviteter.
Djinnii valgte at leve op til forventningerne og viste sig fra sin bedste side. Godt nok er der stadig plads til forbedring, men hun er en supersej hund, der gør hvad man be'r hende om.

Søndag morgen blev de resterende hunde pakket i bilen og turen gik til Frederiksværk og DGI landsdelsturnering, hvor planen var, at vi skulle hente en masse point til KAF, så vi igen kunne komme til at ligge i spidsen af landsdelsturneringen. MEN vi må konstatere, at vores bidrag bestemt ikke var til at prale af. Vi scorede flere disk end fejlfrie gennemløb. Agility banen bød på flere kedelige tilgange til forhindringerne, specielt vippe og A, hvorfor jeg valgte at trække begge hunde i andet gennemløb. Springbanen var tilgengæld et drømmebane for en hurtig fremadrettet hund - men trods det krævede den en fører, der støtter hvor der er behov, og ikke løber fra sin hund. Bluebee mente ikke, at hun fik den nødvendige hjælp og valgte at løbe uden om muren, da jeg som fører var løbet fra hende. Det var rigtig øv. I andet gennemløb ventede jeg på hende, og her løb Bluebee et rigtig flot løb. Om det bliver et af de tællende for KAF, det vil tiden vise.
...

En herlig påske

2009-04-13T18:15:00.006+02:00

Det har været en herlig påske, hvor Angel først var til stævne i Sverige og derefter på kursus sammen med Buffy og Buddy - mor Blå var også med, men kun som stand-in i det sidste løb, hvor Angel virkede noget flad.

Poul deltog (traditionen tro) i Gåsahoppet fredag og lørdag, men i år var det også for at få udenlandskryds til både Angel og Djinii, der begge er tilmeldt landsholdet. Det blev til både gode og mindre gode løb, der generelt viste at der er plads til finpudsning inden topformen er helt hjemme.

Søndag var vi så inviteret til kursus i KAF med Peter Crone. Det var en herlig dag - alt var i top, ja måske lige med undtagelse af madpakken - den skulle vi selv sørge for. Vejret var fantastisk, så det blev til lidt farve på armene og noget mere på enkeltes næser. Peter havde lavet nogle gode og udfordrende baner, som gav alle sved på panden - hvis ikke på grund af handlingen, så på grund af hans råben LØØØB nu ...
Også Winni's hjemmebagte boller og slikkage var helt top.

Nu går vi bare og glæder os til næste gang, hvor vi skal på kursus med Peter.
...

DAL 2009-1

2009-03-29T21:59:00.004+02:00

Eftermiddagens aktivitet stod denne søndag på DAL, hvor Bluebee jo har noget at forsvarer, da hun jo vandt DAL 2008.

Træningsløbet forud for selve DAL løbet gik rigtig godt for både Angel og Bluebee, som deltog i dag. I det tællende løb satte Angel tid til på nedgangen af A-et, da der ikke var guf til at lokke til en hurtig nedgang. Bluebee til gengæld er ligeglad den den slag, bare giv hende en bane at løbe på. Bluebee løb et super flot løb - det er svært at se, at den lille dame snart fylder 10 år.

Nu glæder vi os til at se den samlede resultatliste for DAL 2009-1, hvor vi dog allerede ved, at vi trods flotte tider ikke ligger helt i top, da 1. pladsen allerede er nuppet af Unique.

...

DKK Opdrætteruddannelse

2009-03-01T15:02:00.005+01:00

Lørdagen gik for mit vedkommnede med genetik og jura - eller nærmere bestemt overbygningen på DKK opdrætteruddannelse. Det var en fantastisk lærerig dag, hvor 2 utrolig vidende og kompetente instruktører ledte os gennem emnerne genetik og jura på inspirerende vis.

Jeg gennemgik DKK opdrætteruddannelse her for et par år siden, og dette gav mig dels retten til at bruge opdrætteruddannelsens logo, dels mulighed for at deltage på overbygningen til denne uddannelse.

Jeg kan kun afbefale både nye og erfarne opdrættere at deltage på denne uddannelse.

Vinder af DAL 2008

2009-02-22T23:03:00.004+01:00

"Mor Blå" har endnu engang bevist, at hun bestemt ikke er for gammel til at løbe agility. Bluebee modtog i dag sit diplom som vinder af DAL 2008 for små hunde, individuelt. Bluebee tog dog både titel og diplom med ophøjet ro, specielt da hun konstaterede, at der ikke fulgte noget spiseligt med.

Buffy træner 2 x 2 slalom

2009-02-07T15:51:00.005+01:00

Buffy og jeg har længe være ueninge om hvordan en slalom passeres, hvorfor jeg nu har valgt at starter helt forfra med ny metode. Jeg har valgt, at vi skal forsøge os med Susan Garret's 2 x 2 weave training - 12 poles in 12 days. Om det lykkes inden for de planlagte 12 dage vil tiden vise, men indtil videre går det planmæssigt. Vi har dog lidt problemer, da Buffy ikke rigtig gider arbejde med et stykke legetøj, og hvis vi bruger guffere, så står hjernen helt af, og hun går fuldstændig i guf-mode.
Men indtil videre er motivationen i top, og vi arbejder videre trods vores legetøj/guf udfordringer.

De blå bamser har fødselsdag

2009-01-25T22:09:00.004+01:00

Som tiden dog går - i dag er det 5 år siden, at de "blå bamser" kom til verden. Louie har fejret dagen hjemme hos familine med bl.a. en tur på træningsbanen i formiddag. Og stakkes Angel må nøjes med fødselsdagshilsner og omsorg fra Kate og Kim, hvor hun har været, mens vi har været på skiferie. Men der skal nok blive hygget om hende, når vi henter hende i morgen eftermiddag.

De har gjort det igen ...

2009-01-09T21:57:00.007+01:00

Emmy og Biscuit har igen sikret sig en flot titel. Det blev dog ikke en NM titel, som man måske kunne have forvente i fortsættelse af deres deltagelse ved NM, men en titel som Best International Team Of The Year.
Jeg har sakset en del af begrundelse for titlen fra Dog Dancing Dagbogen - hvor resten også kan læses:

"This handler is in my opinion one of the best dog trainers of HTM the world has to offer. Having seen all her dogs work to an exceptionally high standard, I am ever so happy she has won this category.
Biscuit the Sheltie is absolutely fantastic he works like a dream - well I suppose the best compliment

I could give, is to say that seeing him work and observing his character and nature has made me think (albeit fleetingly): I would love a sheltie if I could get one like him.

HE IS A LITTLE SUPERSTAR.

They are Denmark's finest, Emmy Simonsen and The Charmed Ones' Biscuit in Blue".

Det er jo bare helt fantastisk at læse dette - ikke mindst for os som opdrættere af Biscuit.

Et KÆMPE STORT tillykke til Emmy og Biscuit for deres præstationer og ikke mindst denne titel.

Held og lykke ved NM

2009-01-05T22:39:00.005+01:00

Emmy og Biscuit skal i morgen som del af det danske hold forsvare de rød/hvide farver ved NM i Freestyle i Göteborg, Sverige.
Vi krydser fingre og poter for det danske hold, og håber at heldet er på deres side, når de skal i ilden.

Vi glæder os til at høre nyt fra den danske lejr.

Velkommen til vores blog

2009-01-01T17:56:00.000+01:00

Så kom vi ind i det nye år, og dermed blev det tid til at tage hul på et nytårsfortsæt, som jeg tror, at mindst en af vores hvalpekøbere vil sætte stor pris på - nemlig opdateringer fra The Charmed Ones'. Og går det helt galt for mig med opdateringer, så opretter jeg hende som bidragyder til bloggen, så kan hun selv tilføje indlæg, når hun mener, at det er påkrævet.

Året startede vi med en dejlig gåtur i Melby med en masse dejlige mennesker og hunde - i alt 22 hunde, hvis jeg ellers har regnet rigtigt. Det der med at tælle opgav jeg hurtigt - prøv at få sådan en hundeflok til at stå stille på samme tid, så man får mulighed for at tælle ...

Familiens første projekt her i det nye år er den store kalenderkoordination, hvor kendte aktiviteter, stævner, landsholdssamlinger, hvalpeplaner ..., bliver føjet til kalenderen. Det store spørgsmål bliver endnu engang om der er weekender nok i året, eller om vi skal gå efter at få tilføjet et par mere.