Jeg troede, at Buffy var død !

Dagens aftentur endte med en akut tur til vagtdyrlægen, da Nala i sin glæde over at se Buffy og Bluebee kom drønende i fuld fart direkte imod dem. Nala havde for meget fart på, forsøget at bremse - uden held, og endte med at forsøge at springe over Buffy. I springet ramte Nala Buffy med bagbenene. Buffy røg direkte til jorden med hovedet i en fuldstændig vanvittig vinkel skråt bagud - hun lå bare på jorden helt livløs med tomme åbne øjne.

Turen hjem ved jeg ikke helt hvordan gik - jeg var totalt i panik, da jeg var sikker på, at jeg havde mistet Buffy. Efter et par minutter (plus minus - min tidsfornemmelse forsvant) kan jeg se, at der er små trækninger ved hendes mundvige. Buffy begynder at smaske og savle - hovedet sidder fortsat i denne mærkelige vinkel. Et er at konstatere, at hunden er i live, men på daværende tidspunkt kunne jeg slet ikke glæde mig over det, da hun fortsat var langt væk.

Ind i bilen og afsted til vagtdyrlægen - mens jeg sad i bilen med Buffy havde Poul "talt" med et antal telefonsvarere inden han fik fat i en dyrlæge. Nærmeste dyrlæge var i Fredensborg.

På vejen i bilen kommer Buffy mere og mere til sig selv - efter en periode kan hun også dreje hovedet, og der kommer lidt liv i øjnene. Liv er måske så meget sagt, men de er ikke længere helt tomme. Jeg forsøger forsigtigt at rører hendes forpoter, men kan bare konstatere, at de hænger slapt ned. Men for hvert minut kommer der mere og mere liv og bevægelse i hende. Jeg tør dårligt tro på, at det måske slet ikke er så slemt, som det indledningsvis så ud. Men jeg kan endnu ikke slippe tanken om, at det her kan betyde afslutningen på Buffy's korte liv.

Da vi kom til dyrlægen, var Buffy i stand til at stå på egne ben - ikke overbevisende, men hun kunne stå. Dyrlægen checkede Buffy og mærkede hende igennem, og kunne konstatere, at der ikke var brækket noget, var noget øm over ryggen, havde et mærke på den ene side af hovedet, som kunne indikere, at det var her, hun var blevet ramt af Nala. "Dommen " lød på en hjernerystelse, så de næste dage skal Buffy forholde sig i ro.

Vagtdyrlægen var i øvrigt den samme, som i sin tid bragte Buffy til verden.

Nu er vi hjemme igen, en forskrækkelse "rigere" - men med en Buffy, som efter dyrlægen umiddelbare vurdering vil være klar til at løbe agility igen her om et par uger. Jeg ser frem til, at Buffy igen er på højkant, og glæder mig utrolig over, at det ikke gik så galt, som jeg først troede.
...