En blue merle tæve

Så kom den lille Angel hvalp til verden - en blue merle tæve.

Dagen startede stille og roligt, men morgenens opkald til dyrlægen ændrede dette. Angel's temperatur kl. 0600 var 37,0 og kl. 0800 var den på 37,5. Da den har ligget stabilt omkring 37,5 vurderede dyrlægen, at det nok snart var ved at være tid, hvor der ville ske noget. Det blev herefter besluttet, at foretage kejsersnittet i dag.

Så kl. 1330 afleverede jeg Angel, og herefter blev ventetiden lang. Jeg nåede at sende op til flere bekymrede sms'er og havde rigtig ondt i maven. Forsøgte at finde ud af, om der var grund til at føle bekymring - eller det bare var et udslag af den halve pose lakrids, jeg havde spist på vejen. Kl. 1433 kom så det længe ventede opkald fra dyrlægen. Hvalpen var ude, det var en lille tæve, som så ud til at være samme farve som sin mor. Jeg kunne få lov at hente dem kl. 1515 - det lød bare så dejligt.

Da jeg kom tilbage til dyrlægen, var Angel den første, som mødte mig. Hun kiggede på mig uden den store genkendelse, da hun kom gående gennem lokalet. Hvalpen lå i en kurv med en varmepude. Allerede her var der god gang i hvalpen, både bevægelsesmæssigt og lydmæssigt. MEN den var noget mindre end forventet. Der er ikke noget stort over hvalpen, hvilket også undrede dyrlægen, som ud fra røntgenbilledet havde gættet på, at den var væsentlig større. Jeg fik herefter de sidste instruktioner, og nu gik der kun ganske kort tid før jeg stod på gaden med en lettere skæv Angel og en sheltiehvalp i en papkasse.

Da vi kom hen på parkeringspladsen, var der en, som bemærkede, at Angel godt nok så lidt træt ud. Angel havde valgt at sætte sig bag bilen, og sad bare her og stenede uden kontakt til omverdenen. Men mon ikke, vi andre ville have gjort det samme, hvis vi havde været det samme tur igennem på så kort tid. Turen hjem gik ok med Angel i bur og hvalpen i kassen på passagersædet - nu pakket godt ind i div. tæpper, så den ikke blev kold.

Så nåede vi hjem, og nu startede panikken for alvor. Få flyttet og luftet de øvrige sheltier, så Angel og hvalpen kunne komme ind i huset. De store skulle også luftes, hvalpen nu næsten skreg, og Angel kiggede bare sløvt på mig. Jeg forsøgte at få ro på de øvrige, så jeg kunne koncentrerer mig om at få ro på Angel, så den lille kunne lægges til. Det var rent kaos - hver gang en af de andre gav lyd, så var Angel på mærkerne.

Angel er interesseret i hvalpen, men heller ikke mere end det. Det er tydeligt, at hun endnu ikke har "fundet" ud af, at der skal være et bånd imellem dem.

Jeg blev nødt til at bruge en livline - Rasmus kom inden for 5 min. og overtog de øvrige hunde. Nu fik jeg lidt mere ro på Angel, og efter lidt tid fik hvalpen fundet lidt mad, men ikke meget.

Efter min snak med dyrlægen i går var jeg indstillet på et kejsersnit - bare ikke, at det allerede skulle være i dag. Så jeg må indrømme, at jeg ikke var helt klar til at tage imod en hvalp i dag. Mælkeerstatning var ikke indkøbt, så den skulle også lige indkøbes, da jeg ikke er klar til at gå natten igennem uden at have dette, hvis Angel nu af en eller anden årsag vælger at lukke for mælkebaren.

Mens Rasmus kørte i byen, fik de øvrige hunde tyggeben, og der fald en herlig ro over huset. Og der gik heller ikke mange minutter før, at Angel - med lidt hjælp - accepterede, at hvalpen gerne ville have lidt mad. Jeg brugte tiden på at forsøge at tage et par billeder af dem, men det er ikke nemt, når man til stadighed skal have en hånd på Angel, så hun bliver liggende roligt.

Nu er der faldet ro over flokken, Angel er så småt begyndt at undersøge det er underlige pivedyr, som er hos hende, så nu kan jeg tænke på de næste punkter på programmet i form af mad og lufteture.

Jeg har også lige fået vejet den lille - 210 g. Til sammenligning vejede Angel 225 g, da hun blev født.

En noget groggy Angel og den lille hvalp.

Nu lyder det igen, som en lille sulten hvalp, som har brug for lidt hjælp. Jeg smutter ind til dem.

...